Gang på gang har politikere slået i bordet og hamret budskabet fast: Det går ikke, at fængsler og arresthuse fyldes mere og mere op af udlændinge, indvandrere og efterkommere.
Alligevel bevæger sammensætningen af indsatte sig langsomt, men sikkert i den retning, viser Kriminalforsorgens opgørelse »Etnicitet og statsborgerskab 2018«. Publikationen er dateret april 2019, men er først offentliggjort nu.
Opgørelsen giver et øjebliksbillede af indsattes sammensætning og tager ligesom tidligere års opgørelser udgangspunkt i én dato – denne gang 27. november 2018. Det er nemlig i fængsler og arresthuse som på hoteller: Klientellet kan ændre sig fra dag til dag.
27. november 2018 sad i alt 3.867 indsatte i fængslerne og arresthusene, og 55,7 procent havde dansk oprindelse, mens andelen af udlændinge, indvandrere og efterkommere var henholdsvis 13,6, 16,5 og 14,2 procent – i alt 44,3 procent. Det er en svag stigning i forhold til 2017-opgørelsen, da de tre kategorier udgjorde 43,5 procent af de indsatte.
Bo Yde Sørensen, Fængselsforbundets formand »Vi ser, at efterkommerne ikke bare forsøger, men faktisk tager styring over andre indsatte.«
2018-opgørelsen viser også, at i de lukkede fængsler var halvdelen – 50,5 procent – af de 1.007 indsatte udlændinge, indvandrere eller efterkommere. I Københavns Fængsler gjaldt det 66,3 procent af de 602 indsatte.
Samlet set tegner »Etnicitet og statsborgerskab 2018« ifølge Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, et alarmerende billede.
»Den viser, at udlændinge, indvandrere og efterkommere udgør en stigende og for stor andel af de, der sidder i vores fængsler. Det er en stor udfordring for os,« siger han.
Kogende olie med sukker ændrer synet på de indsatte
Men det betyder jo, at de personer – nogle af dem er dømte kriminelle – sidder bag lås og slå. Så hvorfor er det egentlig et problem?
»Jo, samfundsmæssigt er det et problem, at nogle grupper på den måde skiller sig negativt ud. Det er som sådan ikke mit problem, men hvad der foregår i fængslerne, er mit problem, og jeg har forsøgt at råbe op om det, siden jeg blev tillidsmand i Nyborg Fængsel i 2007. Og problemerne er kun blevet større,« siger formanden og fortsætter:
»Kriminalforsorgen har i mange år haft berøringsangst, men vi ser, at efterkommerne ikke bare forsøger, men faktisk tager styring over andre indsatte ude på gangene – hvad man må spise af mad, indsatte bliver pålagt at deltage i bøn. Der er også meget voldsomme overfald på etniske danskere.«
Det kan være uhørt brutalt, betoner formanden:
»Historisk set har politikere ikke haft stor sympati i forhold til, hvad indsatte bliver udsat for, men hvis man én gang har stået over for en indsat, som er blevet overhældt med flere liter kogende olie med sukker i, så får man et lidt andet syn på det.«
Er det sket?
»Ja, det sker fra tid til anden,« siger Bo Yde Sørensen, som dog ikke ønsker at give konkrete eksempler.
Kriminalforsorgen har ikke ønsket at forholde sig til Fængselsforbundets udlægning.
Alle indsatte er »en vigtig samfundsopgave«
Opgørelsen over indsatte i fængsler og arresthuse tegner kun et øjebliksbillede, men formanden for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting, vurderer, at det er »rimelig retvisende«. Også han bemærker, at udlændinge, indvandrere og efterkommere fylder mere og mere.
»Men jeg maner samtidig til besindighed. Ni ud af ti indsatte er fortsat det, man kan kalde danskere: Folk, som har lovligt ophold i Danmark, men som for en stor dels vedkommende er mere økonomisk og socialt udsatte. Derfor er de overrepræsenterede i fængslerne. Og det er en vigtig samfundsopgave at tage os af dem,« siger John Hatting.
Socialdemokraternes retsordfører, Jeppe Bruus, kalder 2018-opgørelsen »et alvorligt billede«.
»Det vidner om, at der desværre er en klar overrepræsentation af udlændinge, indvandrere og efterkommere i vores kriminalitetsstatistikker, som er resultatet af en fejlslagen udlændinge- og integrationspolitik,« siger Jeppe Bruus, som mener, at løsningen er at styrke integrationen med alt fra indsats i boligområder til at bekæmpelse af rocker- og bandemiljøet.
S-ordføreren forklarer også, at han er opmærksom på en forråelse i fængslerne.
»Nogle af de her tal skyldes, at vi med bandepakkerne giver hårdere straffe, som igen giver en forråelse i fængslerne. Kriminalforsorgen har brugt mange kræfter på det, men det er stadig udfordringer, som vi følger meget tæt,« siger Jeppe Bruus.
Kristeligt Dagblad har tidligere beskrevet, at den store andel af indvandrere, efterkommere og udlændinge i fængslerne kan skyldes, at mange etniske danskere får mildere domme end personer med udenlandsk baggrund og derfor afsoner med fodlænke.
Den aktuelle politiske flerårsaftale for Kriminalforsorgen fastlægger blandt andet overordnede mål 2018-2021. Ét er »en styrket indsats over for kriminelle udlændinge – ved bl.a. at etablere et udvisningsfængsel og at intensivere arbejdet med overførsel af udviste kriminelle udlændinge til afsoning i deres hjemlande«.
Bo Yde Sørensen, Fængselsforbundets formand »Jeg ved, at man på departementsniveau samarbejder med andre stater omkring afsoning i hjemlandene. Men tror du – hånden på hjertet – at det kommer til at ske?«
Men ifølge Fængselsforbundet gør det ingen forskel i forhold til problemerne i fængslerne.
»Vores erfaring er, at de fleste udvisningsdømte opfører sig ordentligt i fængslerne. De, der giver problemer i fængslerne, er andengenerationsindvandrerne med typisk mellemøstlig eller nordafrikansk baggrund,« siger Bo Yde Sørensen og fortsætter:
»Jeg ved, at man på departementsniveau samarbejder med andre stater omkring afsoning i hjemlandene. Men tror du – hånden på hjertet – at det kommer til at ske? Jeg gør ikke.«
